Råstofdagen 2019 på Sten & Grus Prøvestenen

Der vil være mulighed for at komme rundt på hele Prøvestenen med åben bus, høre om vores råstoffer og hvordan vi arbejder med dem; grave efter guldmønter i sandet, se vores læssemaskiner på pladsen og skibe ved kajen, som indvinder råstoffer på havet.

Råstofdagen er en unik mulighed for at opleve, hvordan indvindingen og bearbejdningen af råstofferne sker til dagligt. Det giver indblik i, hvordan en råstofplads fungerer og du vil møde de mennesker, som dagligt håndterer pladserne og materialerne.

Arrangementet er både for børn og voksne og der vil være aktiviteter for alle i løbet af dagen.

Vi serverer gratis pølser m. brød og sodavand/øl, så tag hele familien og/eller alle vennerne med under armen, og få en anderledes oplevelse og et indblik i råstoffernes verden.

Arrangementet finder sted lørdag den 7. september fra kl. 10-14 på B-vej 8, på Prøvestenen i København.

Der vil være portvagt ved indgangen til Prøvestenens område. Oplyst venligst jeres formål med besøget.

 

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

Råstofdagen arrangeres af Danske Råstoffer, som ønsker at informere almindelige borgere, samarbejdspartnere i industrien og myndighederne om, hvordan branchen arbejder. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan vi indvinder vores råstoffer eller efterlader vores natur efterfølgende.