Om os

Jette Rohde etablerede i 1983 virksomheden Sten & Grus Prøvestenen A/S. Idag er Kim Fynbo Nielsen siddende direktør.

Hendes vision var at skabe en forretning hvor entreprenører og vognmænd kunne købe alle former for sten- og grusmaterialer i højeste kvalitet og samtidig have mulighed for at komme af med brugt jord, beton, asfalt mm. Målet var at skabe et fuldkomment kredsløb, der sikrede en optimal og bæredygtig udnyttelse af transportkapaciteten med en reduceret miljøbelastning som resultat.

Virksomhedens fokus på kvalitet og miljøbevidsthed er vokset støt. Forarbejdning af brugte materialer fra forskellige entreprenørarbejder, til materialer der fuldt kan erstatte primære råstoffer, er i dag en fuld integreret del af virksomhedens arbejdsområde. De genanvendelige materialer indgår som en naturlig og væsentlig del af virksomhedens produktsortiment, på lige linje med de øvrige primære råstoffer der udbydes.

Vi har modtaget forurenet jord fra industrien i mange år, hvor vi med en effektiv totalløsning håndterer jordanalyser, bortskaffelse, genanvendelse eller deponi. Om kort tid kan vi tillige tilbyde at modtage jord til rensning.

1. Juli 2014 overtog den belgiske koncern Group De Cloedt (DC) en del af Sten & Grus Prøvestenen A/S. DC er et kendt navn i branchen. Deres offshore udvinding af råstoffer dækker hele Europa og ud over medejerskabet af Sten & Grus i København, ejer de virksomhederneThyborøn NordsøRal A/S, Dansk Natursten A/S og DC Råstoffer A/S på Lolland med flere havnepladser på Sjælland & Lolland Falster samt ral- & sandsugerskibet Navo fra MSN i Nørre Alslev.

Fordelene ved medejerskabet er mange; DC arbejder indenfor fire veldefinerede kerneområder: Tilslagsmaterialer, færdigblandet beton, havneudgravninge samt genanvendelse af byggeaffald, herunder jordrensning. Specielt indenfor jordrensning, vil synergieffekterne mellem Sten & Grus Prøvestenen og Group De Cloedt-koncernen, gøre det muligt at fastholde vores høje kvalitet, yderst konkurrencedygtige priser og tilmed udvide vores område indenfor jordhåndtering og rensning.

Vi er stolte af at være en virksomhed, der er gearet til det høje tempo og den vækst, der er i byggebranchen, uden at gå på kompromis med kvalitet, leveringssikkerhed, pris eller serviceniveau. Vi arbejder fortsat aktivt på at skabe værdi for vores kunder under mindst mulig ressourceforbrug og ved mindst mulig miljøbelastning.

Sten & Grus Prøvestenen er medlem af Danske Råstoffer: En brancheforening under Dansk Byggeri, der arbejder på at sikre større synlighed og gennemslagskraft i de fremtidige forhandlinger om råstofferne i Danmark.

Endvidere er vi sellihca prækvalificeret som leverandør af sten, grus, sand og granitskærver, samt modtagelse og bortskaffelse eller genanvendelse af beton, tegl og asfalt.

I dag tilbyder vi desuden online salg af vores materialer til erhverv & private.